Batel satser på menigheds arbejde i hjemlandet Israel

Batel Levin (18) er vokset op i det nordlige Israel og bor sammen med sin familie i Bet Shean, en times kørsel fra Galilæa. Her er sommeren meget varm, og både turister og nye indbyggere valfarter til området for at se de kendte bibelske steder.

Den israelske sol brænder ekstra intenst over markerne uden for Bet Shaen, hvor Batel Levin er vokset op og har gået i hebraisk skole, selvom hun også kan russisk. Badevand, marker og store palmetræer gør stedet så idyllisk, at selv mekanikeren, som vi besøger, ligner noget fra en kulisse i en amerikansk ørkenfilm. Det er usikkert, om stråene og markblomsterne, der omgiver hans værksted, er nævnt i Bibelen, men det ville ikke undre os, hvis de faktisk var det.

”Shabbat shalom,” siger mekanikeren serviceorienteret, og mens vi kører videre med solen stærkt skinnende gennem vinduerne, fortæller Batel Levin mere om sin baggrund.

”Der er mange historiske elementer, som forbinder os med dette land. Når jeg får børn, vil jeg fortælle dem om alle disse ting,” siger den 18-årige Batel.

”For eksempel har Purim netop været fejret, en festdag, som mange Israel-venner kender til, hvor dronning Ester med sin sejr over Haman er blevet fejret i tre dage. Dronningen reddede den jødiske nation, og det markeres med tre dages festligheder, hvor det er tilladt at spise slik og klæde sig ud. Det kan minde om halloween, bare det er jødisk,” forklarer Batel.

Selvom hun ikke er vokset op i en traditionel religiøs familie, føler hun sig som jøde forpligtet til at fejre alle de jødiske højtider. ”Det er meget specielt for mig at have en jødisk baggrund, og jeg vil bevare denne tradition, siger Batel. Hendes navn indeholder stavelsen -el (som betyder Gud), og det gælder også for hendes to søskende. Når hun får børn, ønsker hun, at de også skal have navne med -el i sig.

Da hun blev teenager, fik hun altid at vide, at hun så ud som en model, og med en højde på 1,80 meter var hun altid den højeste i klassen. Et modelbureau i Israel mente, at hun ville være perfekt som model, men hun har i stedet valgt at satse på uddannelse og menighedsarbejde. Ligesom mange familier i Israel i dag taler hendes forældre både russisk og hebraisk.

Selv er hun vokset op som såkaldt sabra, det vil sige indfødt israeler, men hun blev drillet lidt i skolen for at tale russisk. Heldigvis ikke så meget. ”Da jeg var yngre, havde jeg en lille russisk accent, når jeg talte hebraisk, men i dag taler jeg uden accent,” siger hun.

Hvad kan du bedst lide ved at bo lige her i dit land Israel?

”Jeg elsker menneskene her. Du kan gå på fortovet, og alle siger “shabbat shalom” (god sabbat) til dig. Vi skændes ikke så meget, men er meget hjertelige, og jeg kan lide, at folk er højlydte. Det er en del af kulturen. Når jeg er i udlandet, savner jeg denne varme og den måde, folk er så højlydte på her. I udlandet er de så høflige, hvis jeg spørger nogen, hvordan de har det, undrer de sig over, hvad der er galt med mig.”

Når hun vender tilbage til Israel og til byen, hvor hun bor, Bet Shean, føler hun sig hjemme. ”Da jeg var ung, hadede jeg min by, men nu elsker, elsker, ELSKER jeg den! Alle her kender hinanden. De ved, hvem jeg er søster til, og så videre. Vi har ofte gæster. De hjælper os med vores arbejde, og vi hjælper til med deres arbejde. Vi opbygger netværk og lærer meget på den måde.

Mere og mere accepteret

Tidligere har Batel nogle gange været bange for at sige, at hun er jøde. Hun har også været bange for at sige, at hun er messiansk jøde. ”Jøder tror på én Gud. Når jeg siger, at jeg er jøde og tror på Jesus, er det ikke alle, der accepterer det med det samme. Når jeg så sidder sammen med dem og forklarer, at Yeshua er jøde, forstår de det. I dag er der flere og flere messianske troende her i Israel. Det er blevet mere og mere accepteret.”

Hope for Israel

Batel organiserer og leder børnelejre for børn og unge mellem 8 og 12 år og fra 12 til 18 år. Foreningen Hope for Israel, som hun leder sammen med sin far, arrangerer seks lejre om året.

”Lejrene er ikke kun for vores menighed, men for alle israelere. Flere og flere menigheder bliver grundlagt i Israel, og mange kender i dag til de messianske jøder. Alle her i byen kender os og accepterer os, selvom de ikke nødvendigvis ønsker at være en del af det.”

”Når jeg så sidder sammen med dem og forklarer,
at Yeshua er jøde, forstår de det.
I dag er der flere og flere messianske
troende her i Israel.
Det er blevet mere og mere accepteret.”

Batels far er pastor for Church of God i Bet Shean, som, da den blev grundlagt for 15 år siden, var den første messianske menighed i Bet Shean. I dag har de gudstjeneste hver uge, og en gang om måneden afholder de lovsangsaftener. Der kommer mellem 30 og 90 personer til kirkens arrangementer. Fire forskellige bands plejer at spille til lovsangsaftenerne, som afholdes forskellige steder i landet.

Familiens menighed holder til i en bygning, som de lejer i fire timer om ugen om fredagen. De lægger stor vægt på sociale medier. Batels bror er leder for mediearbejdet og har et team med sig.

”Jeg mærker det selv; jeg er på telefonen 24 timer i døgnet. De fleste unge sover med telefonen ved siden af sig om natten. Når de ser, at vi lægger indhold ud, som tiltaler de unge, får de lyst til at komme flere gange. Min bror fokuserer på at præsentere det på en ungdommelig måde. Vi laver manuskripter og præsenterer det på en fed måde.”

Nogle vil sige, at det ikke er muligt at være jøde og tro på Jesus samtidig?

”Hvis du er født som jøde, er du jøde. Når du bliver troende, bliver du bare MERE jøde, fordi du læser Bibelen mere, og du forstår mere om landet og historien. Du får en dybere forståelse. Det er ikke muligt at stoppe med at være jøde.

”Vores ungdomsarbejde vokser mere og mere, og det er rigtig godt. Så længe vi var 20 unge, kunne vi have personlig kontakt med hver af dem, og de kunne ringe til mig klokken tre om natten. Jeg sagde til dem, at hvis de blev anholdt, så skulle de ikke ringe til deres mor, men til mig. Jeg tror, og det vil de også bekræfte, at jeg stadig taler med dem individuelt, selvom arbejdet i dag er blevet større. Jeg kender alles navne. Jeg vil ikke være en streng leder som dem, de har i skolen. Jeg vil aldrig stoppe med at vise dem kærlighed. Det vigtigste er at have en relation til dem.”

På lejrene tager de børnene med på guidede ture ud i ørkenen og fortæller dem om Bibelen og landet. De unge kommer med ud i Judæaørkenen eller ser Jordanfloden, hvor Jesus blev døbt. ”Selv dem, der er vokset op i landet, kender ikke nødvendigvis alt, hvad der er sket i Israel gennem historien,” forklarer Batel.

Siden hun var 8 år gammel, har hun haft lyst til at blive psykolog for folk, der sidder i fængsel. I dag er hendes mål, at Hope of Israel skal vokse. ”Jeg vil have, at vi skal have mindst 20 ledere! Min vision er at etablere et center for unge, hvor de kan komme og få støtte og bøn, hvis de har brug for det. Mit store ønske er, at det skal vokse til en stor ungdomsorganisation.”

Har du et forbillede for dit arbejde?

”Min far er mit forbillede. Han bevarer altid roen i alle situationer og har et godt hjerte. Jeg ser, hvordan han håndterer tingene, hvordan han altid forbliver høflig. Han siger ikke for meget, men er stille, når situationen kræver det.

Hvordan genoplader du batterierne, efter at have arbejdet hårdt i en længere periode?
”Jeg hader at IKKE lave noget; SÅ bliver jeg træt! Lejrene og lovsangsaftenerne, som vi arrangerer, er min måde at genoplade batterierne på. I månederne op til det er der meget at gøre, og jeg bliver træt, men når vi gennemfører programmet, får jeg energi, og kræfterne vender tilbage!

(Interviewet med Batel er lavet inden angrebet på Israel i starten af oktober/Red.)