Jacob Bay invaderer lovsangsmarkedet
Denne fængende og livsbekræftende lovsangs-ep kommer til at fylde mangt et kirke-dansegulv og koncertscener. Lovsangsleder og organist Jacob Bay skrev i en email: “Jeg håber, mine sange vil kunne være til inspiration og blive brugt og sunget i kirkerne.”
Det er undertegnede helt stensikker på vil ske!
Jacob Bay leder lytteren trygt igennem en modig EP, med sine storladne kompositioner og ligeledes tekster, direkte taget fra de mest kærligshedsfyldte dele af Biblen. Sangen “Beautiful Saviour” er en kærligheds-ballade, der takker Gud og beskriver Gud som almægtig.
Den er smuk – jeg får associationer til Stig Rossen, da han indtog en røgfyldt scene på DR1 for et par år siden (dansk sanger på DR1, 2014).
Ep’en er kommerciel i lyden, mener jeg, og hans stemme har et fantastisk format.
Hans stemme får frit løb og modspil op imod et – måske lidt for dæmpel og finpudset – gospelkor i sangen “Name above all names”. Soloerne, koret, Bay’s overlegne røst, der proklamerer, minder mig om Keith Green (amr. kristen musiker fra 70’erne). Intet mindre.
Hvis man var i dårligt humør før, er man det ihvertfald ikke mere. Dette album er ikke et hipster album eller noget, der er blevet hentet op fra en støvet kælder. Nej – man mærker intentionen er at levere det bedste. Synge og spille på de bedste klinger.
Jeg ser for mig, at en dygtig lovsanger som Jacob Bay kommer endnu mere frem i rampelyset med en række vel- (måske lige en kende over) producerede samlinger som denne. Han er knalddygtig. Medrivende. Karismatisk. Musik som både fri- og statskirken fortjener at få lov at lovsynge Gud til.