Da The Ongoing Concepts andet album Handmade udkom i 2015, havde alle deres følgere store forventninger til, hvad fremtiden skulle bringe dette banebrydende band. Men mange frygtede, at bandet havde fundet sin ende, da alle medlemmer undtaget frontmand Dawson Scholz pludseligt valgte at forlade gruppen.
Det viser sig, at der slet ingen grund var til at være bange. Dawson har nemlig samlet et klasseensemble af musikere, som sammen leverer et album, der både lyder præcist som det, man håber og forventer af The Ongoing Concept, samtidigt med at de bevæger sig i nye spændende retninger.
Bandet har siden deres studiedebut i 2013 virkelig levet op til deres navn, som værende et igangværende koncept. De bød først på meget kaotisk metal blandet med banjo, klaver og små countryinspirerede momenter. Derefter gav de os i 2015 et album, der lød som hardcore rock, men med usædvanligt dansable rytmer. Nu giver de os så Places.
Places er kort sagt en kulmination af alt det gode fra tidligere albums. For at være mere præcis, det er en kaotisk og passioneret auditiv oplevelse, som kombinerer alt fra metal, post-hardcore, pop og rock & roll, med et lille twist i form af små rytmiske og melodiske indspark, der mest af alt minder mig om funk og disko.
Lyrikken på albummet er tydeligt malet af Dawsons oplevelse med næsten at miste sit hjertebarn, da bandet pludseligt faldt fra hinanden. Vi kommer rundt om både følelsen af at føle sig fortabt, kampen mod lysten til at opgive og vreden over at blive svigtet. Men vigtigst af alt, så er budskabet, som titlen på albummet hentyder til, at alle de steder vi har været, og kommer til at være, alt sammen er en del af det, som gør os til den, vi skal være.
The Ongoing Concept har været meget igennem, men dette album viser virkeligt, at det har været det hele værd.
Joey Lønsmann Jensen
