28-årige Astrid Hadberg fra Odense er blevet kendt gennem overlevelsesprogrammet ’Alene i vildmarken’, fordi hun både takker og synger til Gud – og fanger mange flere fisk end de andre deltagere.
Da Astrid havde set første sæson af DR’s ’Alene i vildmarken’ meldte hun sig:
– Jeg fik virkelig lyst til at prøve mine egne grænser af og finde ud af, hvordan det ville være at være alene så længe.
– Derudover synes jeg, det var ret interessant at skulle klare sig helt af naturen. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg havde eksempelvis ingen erfaring med at fiske og kendte ikke specielt meget til spiselige ting i naturen, så det var ligesom et ukendt fænomen, som jeg egentlig syntes var ret spændende at se, om jeg kunne finde ud af, siger hun.
Astrid er kristen
Astrid lægger ikke skjul på sin tro på Jesus. Hun takker Gud, synger til Gud og taler åbent om sin tro til kameraet. Hun kommer fra et kristent hjem:
– Mine forældre og tre søstre er alle personligt kristne, så kristendommen har altid været en central del af mit liv. Jeg er kommet i børne-, junior- og teenklub, har været på Luthersk Missions Efterskole i Løgumkloster, og kommer nu i Odense KFS og Fyns Frimenighed, så kristendommen og det at være en del af kristne miljøer har fyldt hele mit liv, siger hun.
– Men jeg oplever ofte, at det er svært! Ikke fordi jeg tvivler på Gud eller på, at Jesu død gælder for mig, men fordi jeg ofte har så travlt, at jeg kommer til at gøre Gud til en parentes i mit liv.
I programmet siger Astrid, at hun jo i princippet ikke er alene, fordi Gud er med hende:
– Jeg vidste, at jeg ville have Gud med, og det var en stor tryghedsfaktor. Derudover havde jeg hele tiden Gud at tale med, hvilket betød meget.
Fanger flere fisk end de andre
I programmet er det bemærkelsesværdigt, at Astrid, modsat de andre deltagere, hele tiden har fisk nok. De første 11 dage fangede hun 88 fisk, og i afsnit 5 fangede hun fx. 23 fisk.
– TV-programmet er klippet, så det virker til, at jeg fanger mange fisk, fordi jeg tror på Gud. Sådan tror jeg personligt ikke, virkeligheden er. Jeg er overbevidst om, at Gud er med hver eneste dag og sørger for mig! Men som kristen kan man sagtens opleve modgang, sygdom, dårlig økonomi osv. At tro på Gud er ikke det samme som at have fysiske ting i overflod. Gud arbejder forskelligt i menneskers liv for at komme i kontakt med os. Måske vidste han, at jeg skulle bruge noget i tid i vildmarken, før jeg fandt ro til rigtigt at tale med ham – og derfor fangede jeg mange fisk?
Stol på Gud i alle ting
I Bibelen er der en beretning, hvor Jesus beder disciplene om at kaste nettet ud på modsatte side af båden, hvilket giver dem utroligt mange fisk. Og Astrid er sikker på, at Gud stadig gør mirakler:
Det har altid betydet meget for mig at leve 100% op til mine egne og andres forventninger, at være perfekt på alle måder og leve ”det perfekte liv”.
– Noget af det jeg bekymrede mig om, inden jeg tog ud i vildmarken, var, om jeg ville fange fisk. Jeg tror, noget af det Gud ville lære mig gennem det, at jeg fangede mange fisk, var, at jeg ikke skal bekymre mig så meget, men lægge mit liv i Guds hænder! Og det tror jeg egentlig også er det, beretningen fra Bibelen handler om! Vi må stole på Guds ord og løfter i alle ting! Det gælder også, hvad angår mirakler! Selvfølgelig kan Gud skabe mirakler – han er Gud – det er bare ikke altid, han gør det.
Sange formidler følelser om den uforklarlige Gud
Nogle ville måske være genert ved at synge foran rullende kameraer, ikke mindst sange om Gud, men det bekymrede ikke Astrid:
– Nej, det tænkte jeg ikke så meget på. Jeg talte meget med Gud gennem sang, og derfor virkede det naturligt, at det også var noget af det, jeg filmede, siger hun.
Til hverdag går hun egentlig ikke rundt og synger så meget:
– Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg kan rigtig godt lide at synge, men jeg gør det ikke så meget til hverdag. Det var noget, der kom til mig i vildmarken. Det var bare sådan, jeg bedst kunne udtrykke mig overfor Gud – og samtidig gjorde det mig enormt glad. Jeg kan godt have svært ved altid at forklare Gud, hvordan jeg har det, eller hvad jeg tænker – og der oplever jeg bare, at rigtig mange sange formidler lige præcis mine tanker og følelser på en rigtig god måde.
Kun Gud kan skabe noget
Det er tydeligt, at Astrid elsker naturen. Man ser hende endda græde af glæde over, hvor smuk naturen er.
– Jeg elsker naturen! Den er så fantastisk og imponerende, så rolig og samtidig vild, så enestående og storslået. Jeg føler mig lille, når jeg er i naturen, hvilket gør mig virkelig godt og gør mig virkelig glad! udbryder hun.
Jeg tror, noget af det Gud ville lære mig gennem det, at jeg fangede mange fisk, var, at jeg ikke skal bekymre mig så meget, men lægge mit liv i Guds hænder!
– Jeg kan ikke skabe noget af det, der er i naturen. Jeg kan ikke få blomsterne til at spire eller bladene til at gro på træerne, jeg kan ikke få sneen til at falde eller fjeldene til at stå, hvor de står. Jeg kan ikke få vandet i elvene til at bruse eller bølgerne til at slå mod land. Jeg kan ikke få solen til at stå op eller skabe nordlys på himlen. MEN DET KAN GUD! Jeg bliver bare enormt taknemmelig, når jeg får lov at være en del af alt det storslåede, siger hun begejstret.
Svært og lærerigt
Astrid oplevede dog også problemer, men hun valgte at tage ved lære af det:
– Jeg havde lagt mange planer for ting, jeg ville bygge og lave og gøre – og da jeg så stod midt i det hele, så gik det ofte ikke helt, som jeg havde tænkt. Samtidig var det dog enormt lærerigt, da det tvang mig til at tænke kreativt med de midler, jeg nu havde til rådighed.
– Og så var det selvfølgelig udfordrende at være alene, for selvom Gud var der, var han der jo ikke fysisk som et menneske.
Hun følte sig dog aldrig ensom, men kedede sig ofte, fordi hun savnede det sociale fællesskab.
Farvel til ’det perfekte liv’
– En af de ting jeg oplevede som enormt befriende, var at slippe væk fra hverdagens travlhed og jagen efter ”det perfekte liv”. I vildmarken var tid og ro til at tænke over alting og ingenting, hvilket gjorde mig virkelig glad! Samtidig oplevede jeg, at jeg blev enormt taknemmelig for det liv, jeg har her i Danmark: for altid at have mennesker omkring mig, der holder af mig; for at have et trygt hjem, for at have mad at spise og tøj at tage på; ja for bare at være, siger Astrid og kommer igen ind på sit forhold til Gud:
– Og så oplevede jeg det som virkelig godt at have tid til at tænke på og tale med Gud. Ved at blive tvunget ned i gear fik han lov til at fylde i mit liv på en anden måde, end han gør til hverdag!
Jeg kan godt have svært ved altid at forklare Gud, hvordan jeg har det, eller hvad jeg tænker – og der oplever jeg bare, at rigtig mange sange formidler lige præcis mine tanker og følelser på en rigtig god måde.
Hun mener let man kan glemme Gud i hverdagens travlhed.
– Selvom det var en helt fantastisk oplevelse, hvor jeg følte mig enormt tæt på Gud og fik tænkt meget over mit liv, mine valg og mine prioriteringer, så oplevede jeg hurtigt at falde tilbage i de gamle vaner, da jeg først kom hjem. Men jeg forsøger at være mere taknemmelig i min hverdag og prioritere min familie og venner højt – nu ved jeg bare, at de er det vigtigste i mit liv!
– Og så forsøger jeg at være ”mindre perfekt”. Det har altid betydet meget for mig at leve 100% op til mine egne og andres forventninger, at være perfekt på alle måder og leve ”det perfekte liv”. Hvis der var noget, der gik op for mig i vildmarken, så er det, at det perfekte er en illusion, og forventninger kan blive for meget. Det var enormt befriende, og det forsøger jeg virkelig at holde fast i. Jesus kom jo netop ikke for at frelse perfekte mennesker!
– Jeg har det med at glemme Gud, fordi der lige er noget andet, der skal ordnes. Derfor har jeg igen og igen brug for at blive mindet om, at jeg har brug for en frelser i mit liv – Jesus! Og jeg har brug for Helligånden til at minde mig om det! Derfor synes jeg, at det er godt at komme i kristne fællesskaber, læse i Bibelen og lytte til kristen musik, siger Astrid.
