Amanda Sjursen har i flere omgange hørt Gud tale til hende og hjulpet hende med at tage store beslutninger. Hun håber, at flere lærer at høre Guds stemme.
23-årige Amanda overvejede at tage et sabbatår og derefter læse teologi. Men Gud – og en kvinde i helt gult tøj fik hende på andre tanker.
Amanda havde netop færdiggjort Kristeligt Forbunds for Studerende ledertræningsuddannelse, LTC, og havde egentlig tænkt at læse teologi efter et planlagt sabbatår. Men inden da skulle hun på en missionskonference i Tyskland med 2-3000 unge fra Europa.
– Det var spændende, for jeg havde ikke mødt sådan et missionsfokus nogen steder før, siger hun.
Den gule dame
Nytårsaftensdag fik alle deltagerne besked på at faste en hel dag for at finde ud af deres fremtid. Amanda sad med lukkede øjne, og bad Gud om, at hvis hun ikke skulle læse teologi, så måtte han meget gerne sige det – nu.
– Og så var det, at jeg fik et billede. Og det havde jeg aldrig prøvet før, hvor jeg var klar over det. Men dette billede stod meget klart og var bare en kvinde med gult hår og gult tøj. Og jeg synes det var lidt mærkeligt, så i min notesbog skrev jeg lyst hår og gult tøj, men jeg tænkte: ”Det er jo ikke lyst, det er gult som hendes tøj”, griner Amanda over det underlige billede.
– Jeg søger meget Gud for, hvad der skal ske, i stedet for at lægge en plan og så spørge Gud om at velsigne det.
Amanda fortæller sin veninde om billedet og lidt efter prikker veninden Amanda på skulderen og peger: ”Er det hende der?”
Og ganske rigtigt. En kvinde med en gul buksedragt og meget gult hår står i lokalet.
– Så tænkte jeg: ”Åh nej, så skal jeg jo snakke med hende” griner Amanda.
– Så jeg gik efter hende i 20 minutter. Og kvinden gik og hilste på alle mulige mennesker og kendte alle mulige.
Men til sidst fik Amanda kontakt med kvinden, som var fra Finland. Hun forstod ikke helt hvorfor Amanda ville tale med hende:
– Du skal sige nogle ord til mig og så skal jeg bede for dig, røg det ud af Amanda.
Kvinden bad for Amanda og fortalte til sidst at hun havde en datter, som var afsted med skibet Logos Hope. Og at det var svært, for hun savnede datteren. Men efter lidt tænkepause sagde kvinden:
– Jeg tror måske, at Gud vil, at du skal afsted med det skib, sagde hun og indrømmede, at hun ikke var så glad for at sige det, fordi hun selv savnede datteren.
– Men det skal Gud nok bekræfte for dig, fortsatte hun.
Ikke særlig begejstret
Amanda var ikke specielt begejstret for at tage afsted med det skib, selvom hun synes det var noget godt arbejde de lavede.
– Jeg havde tidligere sagt tak til Gud, fordi der var nogle mennesker, som var så ”crazy” at de tog afsted på sådan et skib, griner Amanda. Hun havde ikke specialt lyst til at arbejde på skibet, hvor fem dage er arbejde og én dag er direkte kristen tjeneste.
– Man kan jo altid argumentere for, at det er tilfældigheder – det kan man altid, siger Amanda. Men hun var ret sikker på, at det nok var Gud, der talte denne gang. Gud bekræftede det også senere for hende, da hun havde meldt sig som frivillig på skibet. Det skete i noget profetisk bøn på KFS’ Påskelejr.
– Fordi jeg tror, at Gud findes, så tror jeg også at han kan tale til mig. Og så vælger jeg at handle – i tro.
Tiden på Logos Hope blev en fantastisk tid. Guds planer viste sig, at være gode.
Når Gud taler
Efter et år på skibet søgte Amanda Gud for fremtiden. Hun ville gerne blive et år mere.
– Jeg sad og bad i et kemikalierum, hvor der aldrig var nogen, så der sad jeg tit og snakkede med Gud. Til sidst i bønnen, så jeg en kæmpe pil, som faldt ned og pegede tilbage.
Amanda bad Gud om et bibelvers til at bekræfte billedet. Hun fik et bibelvers, som lød ”pack your things and leave the place where you are” (Ezekiel 12,3).
– Mange tror på det, men ikke at det kan ske for dem selv. Og de er bange for at blive skuffede. Så derfor spørger de ikke.
Senere kom en mand, som Amanda ikke kendte særlig godt hen til hende og sagde, at Gud havde vækket ham med ordene ”Amanda is leaving” og spurgte om det gav mening for Amanda. Dermed bekræftede Gud, at hun skulle rejse hjem.
– Før i tiden fik jeg et bibelvers og en farve og så kunne jeg se om de connectede, forklarer Amanda. Hun ved godt, at det lyder lidt mærkeligt for andre.
– Men Gud kender mig jo, så det er ikke mærkeligt for ham. Han ved, at jeg har noget med farver, smiler hun.
– Jeg tror Gud taler på mange forskellige måder til mange forskellige mennesker. F.eks. ved jeg ikke hvor mange i Bibelen, som oplever det med at se farver, smiler Amanda.
Klaver og salmebog
Amanda spiller tit på klaver eller går en tur, når hun ønsker, at få fokus på Gud i hverdagen.
Engang efter en omgang klaver, fik hun en meget stærk tilskyndelse til at ville bede for nogen, mens hun var på arbejde i en frivillig café. Hun så først nogle kinesere, men kunne mærke, at det ikke var dem. Så hun ventede og bad videre. Kort efter kommer en kvinde ind og spørger hende direkte, om hun vil bede for hende.
En anden gang evangeliserede hun og nogle venner ved Nørreport station i København. Igen fik hun en fornemmelse i S-toget om, at Gud ville et eller andet – denne gang med en salmebog.
Da hun kom frem, blev de derfor enige om, at synge en salme ude på gaden. De kom i snak med en hjemløs, som havde ønsket sig en salmebog længe, men ikke havde råd. Amanda købte derefter en salmebog til manden, fordi hun på forhånd vidste, at Gud ville noget med en salmebog. Derefter fik de en dyb snak.
Amandas pointe er, at det handler om, at søge Gud og derefter handle i tro på de indskydelser man får, så længe det stemmer overens med de bibelske retningslinier.
– Jeg søger meget Gud for, hvad der skal ske, i stedet for at lægge en plan og så spørge Gud om at velsigne det.
Hun mener, at der generelt mangler frimodighed til at handle på indskydelser, som man har en anelse om, er fra Gud.
– Ja, og jeg tror, at der er mange, som slet ikke er klar over, at Gud kan gøre det. Der mangler en bevidsthed om det, og der er derfor mange, som slet ikke tør spørge Gud.
– Mange tror på det, men ikke at det kan ske for dem selv. Og de er bange for at blive skuffede. Så derfor spørger de ikke.
Men hvorfor skal man egentlig bruge tid på, at spørge Gud om ting, som kan sætte én i ubehagelige situationer? Amanda mener, at det handler om Gudsbillede:
– Hvis man tror på, at Gud vil det godt, så giver det god mening, at følge ham.
Det er ikke nødvendigvis dårligt, at det bliver ubehageligt. Gud har bare bedre planer end mig. Guds planer er bedre end mine drømme, siger hun og understreger, at det ikke kun handler om hendes egen personlige lykke:
– Det handler jo om, at leve med Jesus. Det er Guds frelsesplan, at nå alle mennesker, og det vil jeg gerne være med til, og det kan jeg ikke i egen kraft. Jeg har brug for Gud! siger Amanda, som i dag læser teologi på DBI i København.
