Tro, Håb & Inspiration

Luthersk Mission udsender 9 volontører i august

En stor flok unge rejser til udlandet til opgaver i Luthersk Missions volontørarbejde ”Reach”.

Luthersk Mission sender 9 unge volontører til menighedsarbejde i Tanzania og Cambodja.

Tanzania-volontører

1. august rejser fire unge volontører til Tanzania. Stine Skov Rasmussen fra Skjern og Line Brink Kristensen fra Videbæk er begge 20 år og skal arbejde på et børnehjem i Iringa.
Simon Nybo Pedersen (21 år) fra Tarm og 19-årige Marc Agerbo fra Toftlund skal begge sælge kristne bøger i henholdsvis Dar es Salaam og Arusha.

Cambodja-volontører

Midt i august rejser yderligere fem unge volontører til Cambodja. Det drejer sig om Laura Mortensen fra Silkeborg, Heidi Linde Pedersen fra Skjern og Mathias Plauborg Hansen fra Hadsten, som alle er 19 år og skal arbejde i hovedstaden Phnom Penh.
De to piger skal arbejde i en børnehave, der drives af organisationen Daughters of Cambodia, som hjælper kvinder ud af prostitution.
Mathias skal dels undervise missionærbørn i dansk samt undervise i engelsk på Phnom Penh Bibleschool samt have forskellige IT-opgaver.
Ægteparret Malene og Frederik Wind rejser til Siem Reap i det nordlige Cambodja. Malene er 22 år og kommer fra Haderslev og Frederik er 21 år og kommer fra Ribe. De skal dels undervise missionærbørn i dansk samt undervise i engelsk ud fra kirken i Siem Reap.

Her kunne din reklame være
Se også