Tro, Håb & Inspiration

Alle elever får guld med hjem!

Det er herligt at dyrke sport og være sammen med de andre i fællesskabet. Foto: Raisfoto

Ofte handler det om “de bedste” på fodboldbanen eller “den bedste” på volley-holdet. På Djurslands Efterskole skal et nyt koncept være med at vise, at alle kan være med – på forskellige niveauer.

– På Djurslands Efterskole siger vi, at alle elever er unikke, skabt og elsket af Gud – og at vi som skole vil fremelske den enkelte elevs potentialer. Det forpligter, siger forstander Bent Molbech.

– Derfor har vi hver dag fokus på alle elever – på alle niveauer. Men nu gør vi det endnu tydeligere, at vi rent faktisk mener, hvad vi siger, siger Bent Molbech om et nyt koncept på skolen, som snart ser dagens lys.

Her kan elever fra 6. – 9. klasse komme en weekend på Djursland Efterskole og blive trænet af professionelle trænere i både fodbold og volley. Og det er netop ikke kun for eliten, men for alle.

– Det er herligt at dyrke sport og være sammen med andre i fællesskabet.

Derfor må det ikke være den enkeltes evner på fodbold- eller volleybanen, som skal diktere, hvem der kan være med.

 

Alle skal udfordres
– på deres niveau

Alle kan være med! siger volleytræner på Djurslands Efterskole, Kristian Holst.
Fodboldtræner Steffan Flyvholm lægger vægt på, at Djurslands Efterskole selvfølgelig fortsat satser meget højt på førsteholdene i både volley og fodbold.

– Men alle skal udfordres på deres niveau. Og det skal være sjovt og udfordrende, og der skal være noget at spille for, selv om man så ikke kom på førsteholdet..
Det hele finder sted på Djurslands Efterskole den sidste weekend i oktober.

– Det er nyt – og det er skillsættende, slutter Bent af. Man kan se mere på www.skillsætter.dk.

Se også