Tro, Håb & Inspiration

Ungt YWAM-team i krigstruet Ukraine

Teammedlemmerne besøger mennesker, der har brug for opmuntring og hjælp. Her er de hos en ældre kvinde.

I starten af december rejste et team fra YWAM Danmark til Ukraine for at tjene det ukrainske folk gennem evangelisation, praktisk hjælp og bøn. Den første by, de skulle være i, ligger i frontlinjen i konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Holdet fra Ungdom Med Opgave (YWAM i Danmark) og jeg har bedt flittigt for Ukraine, siden vi blev klar over, at det var der, vi skulle hen på missionstur.

Jeg husker, jeg fik hjerte for det ukrainske folk, før vi overhovedet steg på flyet, da Gud begyndte at dele sit hjerte for landet med mig.

Forsømt

Da vi med tog nærmede os byen Mariupol i det østlige Ukraine, var jeg ikke sikker på, hvordan jeg skulle forholde mig til omgivelserne.

Der var ingen farver. Forfaldne fabriksbygninger med klare træk fra tiden under Sovjetunionen flankerede os på begge sider, mens vi langsomt trillede ind på stationen.

Jeg havde aldrig set et sted så forsømt. Jeg bad Gud hjælpe mig til, hvordan jeg oprigtigt kunne holde af mit nye hjem for den næste måned – det ville ikke blive så let, som jeg havde troet.

By i krigszonen

Umiddelbart efter ankomsten satte vi kursen mod Krasnogo-rovka – en mindre by få kilometer fra Donetsk. Byen var offer for bombeangrebene fra Rusland i 2014, så mange af bygningerne er ødelagte og forladte.

Befolkningen, der engang talte over 15.000 indbyggere,  er nu på under 10.000, da stadig flere flygter fra området.

Byen ligger i frontlinjen i den nuværende konflikt mellem Rusland og Ukraine, så nær ved kampene, at mennesker her er vant til at høre eksplosioner og skud til hverdag.

Sammen med kirken

Vi tjente en uge sammen med Ark Kirken ledet af pastor Andre Priadu. Holdet fra Ark er et fyrtårn for Krasnogorovka.

Vi var ikke i stand til at tale ret meget med dem på grund af sprogbarrieren, men de viste deres kærlighed gennem enorm gæstfrihed og konstant bøn, mens vi var sammen med dem.

Vores arbejde bestod hovedsageligt i af at besøge de mennesker, der stadig bor i byen, bede for dem og opmuntre dem. Størstedelen af dem lever i fattigdom.

De gamle bygninger og huse er langsomt ved at forfalde, nogle er uden varme, og de fleste boligblokke huser kun et par enkelte beboere, da resten er flygtet fra byen.

Serena Tuomi sammen med Natasha som er omtalt i artiklen.

Natasha – blev beskyttet da bomben faldt

Natasha, en beboer i Krasnogorovka, gjorde et dybt indtryk på mig. Hun er en livlig ældre dame, der lever inde i midten af byen.

Hun boede også i sin nuværende lejlighed da konflikten brød ud og oplevede dengang, hvordan en bombe sprang i hendes kvarter. Den ødelagde fuldstændig både bygningen hun boede i såvel som de omkringværende bygninger, men hendes lejlighed var uskadt.

“Herren beskyttede mig den dag. Støjen fra eksplosionen skadede ikke engang mine ører,” sagde hun.

Hendes kærlighed til Jesus og hendes livsperspektiv, på trods af alt hvad hun har været igennem, overraskede mig – det var smukt. Hendes historie var den første af mange, som Herren brugte til at vise mig skønheden i Østukraine og til at forvandle mit hjerte.

Natasha sagde, at hun aldrig ville glemme os; jeg vil heller aldrig kunne glemme hende.

Natashas glæde var et sjældent syn i Krasnogorovka. Mange af dem, vi mødte, udstrålede håbløshed, og de mest bevægende øjeblikke var, når vi fik lov til at bede for mennesker og se deres ansigter lyse op, når Jesus mødte dem og overstrømmede dem med sin fred.

Glade trods fattigdom

Vi vendte tilbage til Mariupol for at hjælpe et par uger med at bygge en skatepark for et missionsarbejde startet af YWAM i Mariupol.

Vi delte også Bibler ud, sang på gaderne ved juletid, bad for mennesker og meget mere.

Vi blev meget involverede i mission for børn i Mariupol. Jeg lærte meget af de børn, jeg mødte.

Den glæde og tilfredshed, som de unge i Mariupol havde, smittede af på trods af, at de fleste, jeg mødte, levede i fattigdom eller havde helbredsmæssige udfordringer.

Gud viste mig, hvor rene og ukomplicerede disse børns tanker var, og han begyndte blidt at tale til mig om mit begrænsede verdensbillede.

Indbyggerne i Ukraine søger efter håb. Jo længere vi talte med mennesker, des mere synligt blev deres råb efter noget at tro på.

De ved bare ikke, hvor de skal søge hen for at få deres længsler mødt. Vi forsøgte at bygge bro mellem deres sult og søgen og det håb, vi finder i Jesus.

Se med tro!

På samme tid har Gud brugt mennesker i Østukraine til at lære mig noget om at vælge hans perspektiv – et himmelsk perspektiv.

Det udfordrede mig at tjene i byer, der kæmper med fattigdom, tæt på krigszonen. Men mit syn på omgivelserne blev fuldstændigt forandret, når jeg bad Gud hjælpe mig til at se dem med nye øjne og et forvandlet hjerte.

I det øjeblik jeg opdagede, jeg havde kontrol over hvilket perspektiv, jeg ville vælge, ændrede det hele sig.

– Jeg er taknemlig for at have taget et skridt i tro, siger Serena.

Gud gør noget i Ukraine

Vi har samarbejdet med missionærer fra hele verden med et eneste mål for øje: at se vækkelse i Ukraine. Jeg er taknemmelig for, at Gud kaldte os til at være en del af, hvad han gør her, på et så afgørende tidspunkt.

Jeg er taknemmelig for at have taget et skridt i tro og taget en Discipelskabstræningsskole (DTS) med YWAM. For mit hjerte vil aldrig blive det samme igen.

Hvis du er interesseret i at tage en DTS, kan jeg varmt anbefale at tage et halvt år ud af kalenderen og søge Guds rige.

Teamet fra YWAM Danmark er på outreach i tre måneder og skal efter planen videre til Moldova efter tiden i Ukraine.

Se også