Tro, Håb & Inspiration

Computerspil lader spilleren være Jesus selv

I ”I am Jesus Christ” styrer spilleren Jesus Kristus selv gennem de bibelske fortællinger – fra Hans perspektiv. I stedet for våben kan spilleren med ”Jesu hænder” blandt andet helbrede syge. Foto: SimulaM/Playway S.A.

I computerspillet I am Jesus Christ kan man helbrede, gøre undere og slås mod djævelen i rollen som Jesus Kristus selv.

Spillet I am Jesus Christ ventes snart at komme på den digitale distributionsplatform Steam.

Årets mærkeligste spil

ITavisen i Norge kalder spillet «årets mærkeligste spil».
Der er tale om et ”first person shooter-spil”, hvor spilleren ser omgivelserne fra hovedpersonens synsvinkel. Men i stedet for hænder med våben, er det altså Jesu lægende og mirakelgørende hænder, man styrer i spillet.

”I Am Jesus Christ” fortæller beretninger i tiden fra Jesu dåb til hans opstandelse. Spillet indeholder scener, hvor spilleren – som Jesus – helbreder syge, går på vandet og stiller stormen på søen, udfører et bespisningsunder, kæmper mod dæmoner og vasker disiplenes fødder.

Baseret på Ny Testamente

Spillets udvikler er SimulaM og ifølge den officielle beskrivelse på Steam er intentionen at være tro mod Bibelens tekster:

«I Am Jesus Christ er et realistisk simulatorspil inspireret af historier fra Bibelens Nye Testamente. Kom ind i gamle tider og følg den samme vej, som Jesus Kristus for 2000 år siden. (…) Har du nogensinde ønsket at være som ham – en af de mest privilegerede og mægtige mennesker i verden?

Tjek, om du kan udføre alle de berømte mirakler fra Bibelen som Jesus Kristus. Det er et simuleringsspil, og du kan prøve at redde verden, som han gjorde.
Er du klar til at kæmpe mod Satan i ørkenen, udslette dæmoner og helbrede syge mennesker? Eller stille stormen på søen?»

Ifølge hjemmesiden Screenrant.com skal man kunne gennemføre over 30 af Jesu mirakler i løbet af spilletiden. Der reklameres også for en åben verden med ”Den hellige Ånds superkraft”, og en realistisk kamp mod Satan.

Se også