Tro, Håb & Inspiration

Bieber bekender sin tro på Jesus med EP’en ’Freedom’

Et stort, lysende kors på omslaget illustrerer indholdet i Justin Biebers nye EP, Freedom, der udkom påskedag.

”Selv ikke en hardcore evangelist taler så direkte om Jesus, som Justin Bieber gør på sit nyeste udspil.”

Så begejstret lyder det i en anmeldelse på ”Dyvekes Playliste” i ungdomsbladet Geist. Anmelderen, Dyveke Nepper, erkender, at Justin Bieber nærmest har viftet alt andet væk fra hendes playliste med EP’en, der udkom påskedag.

Flere anmeldere hæfter sig ved Bieber stærke kristne tekster. Samtidig er EP’en ikke præget af show og selviscenesættelse. ’Freedom’ virker autentisk og ærlig, idet Justin Bieber giver ren besked om, hvem Jesus er, og samtidig fortæller om sin egen trosrejse. ”Det album baskede fuldstændig benene væk under mig,” fastslår Dyveke Nepper.

Freedom

Det første nummer på Freedom er en hyldest til Jesus på korset, som svaret på alle menneskers søgen efter tilgivelse.
Her synger Bieber:

”… the Devil tried test it, him lost
Him lose again / Head bruise again / Sweat, blood, tears pon the cross / Did you know He paid the cost for you?
God said ”No worry about and my love abundant, trust in mine” (mmm)
Freedom, don’t it feel good?”

(Djævelen er en løgner, og han vil tabe igen. Hovedskade igen. Sved, blod, tårer på korset.
Ved du, at han betalte prisen for dig?
Gud sagde: Du skal ikke bekymre dig, og min kærlighed rækker, stol på mig…
Frihed, føles det ikke godt?)

I de øvrige fem numre på EP’en fortæller Bieber om det at leve i troen på Jesus, og hvor reel tilgivelsen er. Der er ingen som Jesus, fastslår han.

Her kunne din reklame være
Se også