Kristen skole – privilegie men også en forpligtelse

I en tid hvor rekord-mange unge tager på efterskole rundt omkring på landets fantastiske efterskoler, så oplever jeg, at det er et privilegium, men også et ansvar at være en skole, hvor troen på Gud, bøn, lovsang og forkyndelse er de centrale værdier i skolens virke.

Meget er på spil

Tidens teenagere bliver konstant bombarderet med så mange input, som de skal tage stilling til og manøvrere i. I forhold til tro, værdier, seksualitet og sprog er der i den grad brug for, at der er nogen, som hjælper de unge med at finde vej og sætte retning.

Som en kristen skole tror vi på, at der noget, der er større end os selv, en Gud som har skabt os, som elsker os, og som har en plan med den enkeltes liv.

Forældre kan ind imellem spørge mig: ”Hvor kristne er I på Kildevæld?” – hvor mit svar altid vil være, at vi er meget kristne, forstået på den måde, at vi tager Bibelens ord omkring nåde, kærlighed og tilgivelse alvorligt, ligesom vi tager det alvorligt, at der er noget, som er rigtigt og forkert.

Mit i al den støj, som teenagerne omgiver sig med, vil vi gerne rejse Guds ord og principperne i Bibelen som et fyrtårn, som de kan se hen til, eller et kompas, som kan vise dem retning, når de er i tvivl om, hvor vejen går.

Skole for de kristne og dem som tvivler

Som skole er det en stor gave at få lov til at være efterskole for en masse teenagere, hvis forældre er præster, ledere og aktive ude i vores kirkelige bagland.

Lige så vel som det er en gave og en udfordring at være skole for teenagere, som kommer fra ganske ”almindelige” gennemsnitsfamilier, hvor tro har et andet udtryk end det, som vi kender fra vores kirkefamilier.

Forskellighed og mangfoldighed i elevernes baggrund udfordrer os løbende på at præsentere evangeliet på en måde, så alle forstår det og bliver i stand til at gribe og begribe det.

Uanset om man kommer fra en kristen familie og har gået i søndagsskole osv., eller man kommer fra en ikke-kirkevant familie, så er det i teenageårene, at man begynder at finde sine egne ”ben at stå på” rent åndeligt. På Kildevæld er vi ikke bange for tvivl, fordi det åbner op for en snak om tro.

Ingen af os kan leve på vores forældres tro, dette, kombineret med teenageårenes naturlige behov for løsrivelse og det at ”finde sig selv”, er et vanvittigt interessant spændingsfelt at være i.

‘Tanketrænere’ vender tunge tanker til glade unge

Osteklokke eller mangfoldighed

Tænk, hvilket privilegium det er, at vi i Danmark i modsætning til mange andre lande frit kan forkynde og udfolde vores tro i ord og handling.

Helt ærligt, så er det verdens bedste budskab, vi har med at gøre, at Jesus på korset vandt sejren over synd og død, så vi alle uforskyldt har del i hans nåde og frihed.

En af mine største glæder er at opleve tidligere Kildevæld-elever, som bliver præster, ledere og ansvarlige ude omkring i kirkerne, men det største er vel, når et ungt menneske i løbet af sit efterskoleophold for første gang møder Guds kærlighed, vender om og begynder en ny vandring med Jesus.

At klare os godt i fodbold eller være med til at opfostre dygtige musikere er vigtigt; men at skabe et miljø og en ramme, hvor teenagere kan blive opbygget eller finde troen, er da det mest meningsfulde og privilegerede, man overhovedet kan tage sig til.

Unge er så let påvirkelige, og som kristne skoler har vi en enestående mulighed for at give dem den største gave af alle, nemlig troen på Guds kærlighed, med på deres livsvandring.

Valg af efterskole er valget om, hvad der skal præge og danne det unge menneske et eller flere år på et tidspunkt, hvor vedkommende er allermest åben og påvirkelig, men det er også valget af mulige venskabscirkler i mange år ud i fremtiden.

Så når en masse familier søndag den 27. september tager på tur rundt til de danske efterskoler, er der rigtig meget på spil, fordi efterskoletiden utvivlsom er en brik i et ungt menneskes dannelse og udvikling, både personligt, socialt og åndeligt.