Jeg er et menneske, mit legeme er mit hus
Med inspiration fra en menighedslejr har Susse Carlsen fra Frederiksværk skrevet om sit ”hus” - til eftertanke og refleksion.
Jeg er et menneske, mit legeme er mit hus, her bor jeg. Her er det mig, der bestemmer, jeg er Herre i mit hus. Jeg inviterer dem indenfor, som jeg vil se, jeg bestemmer, hvornår de skal komme, og jeg bestemmer, hvornår de skal gå.
Jeg inviterer dem, jeg vil, dem som jeg kan lide, får lov at komme ind. I mit hus lever vi, som jeg vil, vi spiser som jeg vil, vi spiller den musik, jeg kan lide. Hos mig gælder den regel: Min skik følge, eller land fly. Så hvis du er min kop te, og jeg gider, lukker jeg dig måske ind – hvis du opfører dig ordentligt, vil jeg måske være din ven. Men husk, i mit hus bestemmer jeg.
Jesus er gæst og bor på pigekammeret
Jeg er et menneske, mit legeme er mit hus, her bor jeg. Her bestemmer jeg, jeg er Herre i mit hus. Jeg inviterer dem indenfor, som jeg vil se. Det er mig, der bestemmer. Jesus har jeg inviteret indenfor som min gæst. Jeg lader ham bo i et lille hyggeligt kammer på loftet, der hvor tjenestefolkene tidligere sov om natten.
Når jeg har tid, går jeg op og taler med Jesus, så hygger vi os lidt. Jeg har sagt, at han kan blive boende, så længe han betaler for kost og logi, og så længe han retter sig efter husets regler. Jeg har sagt til ham, at han ikke skal blande sig, med mindre jeg direkte beder ham, det er dog mit hus, mit legeme.
Jesus er min ven, min nyttige tjener indlogeret i et nydeligt, nedlagt pigekammer på loftet. Jeg elsker at have tjenestefolk ansat.. sådan, altså at forstå. Hvis jeg skulle få brug for hjælp.
Vi bestemmer lige meget begge to
Jeg er et menneske, mit legeme er mit hus, her bor jeg og min ven Jesus. Vi er Herrer begge to, på demokratisk vis deles vi om alt. Jeg bestemmer om hverdagen, Jesus om søndagen. Jesus fortæller mig, hvad han synes er rigtigt og forkert, så vurderer jeg det selv. Hvis jeg synes, hans ideer er gode, prøver jeg at rette mig efter dem, det er dog mig, der afgør sagen, jeg er jo den, som skal føre dem ud i livet.
Hans ideer er nu ofte gode, men jeg vil nu selv bestemme, hvordan jeg vil udføre dem. Jeg er dog et menneske og har god forstand på det praktiske. Jeg prøver at være en virkelig god demokrat, thi Jesus er dog min bedste ven. Jesus, min bedste ven, har een stemme i mit hus, og jeg har een stemme. Er vi uenige, bestemmer jeg, thi det er jo mig, der skal udføre arbejdet.
Jeg er barn – Jesus er min Far
Jeg er et barn, mit legeme er mit hus, Jesus er min Far. Jeg er barn i huset. Jeg er heldigvis for ung til at tage del i det praktiske. Jeg lytter hver dag til, hvad min Far siger. Jeg brokker mig naturligvis, hvis jeg synes, han er for gammeldags. Jeg elsker at være barn, at være uden ansvar. Jeg ønsker slet ikke at blive voksen. Så når min Far deler opgaverne ud, dukker jeg mig lidt, prøver at ligne et pattebarn.
Min Far er på det sidste begyndt at se så underligt på mig. Jeg er slemt nervøs for, at jeg ikke længere kan skjule mig bag korte bukser og røde seler. Åh, nej, jeg er også begyndt at få skæg. Jeg synes, jeg kan se på min Far, at hvis jeg ikke snart holder op, ender jeg med, at blive totalt til grin.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre. Min Fars tålmodighed er så stor, så hvis jeg ikke passer på, kommer jeg til at dumme mig forfærdeligt. Åh nej, det må ikke ske….Så enten bekender jeg kulør og alder, eller også flytter jeg hjemmefra, måske på pensionat.
Jesus er Herre i mit hus
Jeg er et menneske, mit legeme er mit hus. Mit hus har jeg foræret til Jesus. Det er Jesus, der er Herre i mit hus. Jeg selv er flyttet ind i tjenestekammeret under loftet, jeg er blevet hans tjener. Jesus bestemmer, og inviterer hvem han vil, og så må jeg varte op. Jesus bestemmer også hvor længe, de skal blive boende.
Jesus ønsker, at hans gæster skal behandles som hans egne børn. Det vrimler med folk i huset, syge, raske, fattige, rige, kloge, dumme, børn og gamle, alle strømmer de til. Gæsterne bliver altid længe i dette hus. De syge bliver ofte, indtil de er raske. Ofte flytter folk ud, for senere at vende tilbage med deres venner. Jesus er utrolig populær, alle flokkes de om ham.
Ofte tager jeg mig til hovedet og siger: Jesus, vi kan ikke blive ved at være her. Men altid siger min Herre: Jo, der er plads nok, vær ikke bekymret, jeg skaber plads til dem alle. Jeg synes, det er hårdt at være tjener i dette hus, men jeg ønsker ikke at flytte, thi Jesus er en kærlig Herre at tjene.
Jeg bor nu i tjeneste-pigens kammer
Da jeg selv var Herre i huset, var livet ofte svært og surt, også selv om jeg dengang ikke lavede så meget, som nu. Når jeg ser på alt det, Jesus har udrettet, efter at han har fået lov at styre og bestemme alt, må jeg erkende, han er væsentlig bedre til alle ting, end jeg er.
Jeg er stolt af at bo i dette hus, og alle elsker at komme og gå, i dette hus. Alle elsker min Herre Jesus. Så nu bor jeg i kærlighedens hus, Jesus har forvandlet mit triste grå hus til et kærlighedens og glædens hus… da jeg langt om længe forlod min post som Herre i huset og lod Jesus blive Herre.
Da jeg flyttede op i det lille tjenestepige-kammer under loftet, da blev alt godt i mit legeme, mit hus.