Tro, Håb & Inspiration

Sange fra graven

I anledning af 25-året for Mullins død kommer der nu en ny live-udgivelse fra Rich Mullins, optaget i starten af hans karriere fra en koncert i 1984 på en kristen lejr i Slippery Rock, Pennsylvania. Denne udgivelse er i øvrigt den første live udgivelse med Rich Mullins. Alle de andre var studieindspilninger.

Rich Mullins var en legendarisk sangskriver, som skrev både pop-sange og lovsange og havde en radikal tro. Senere i livet fik han sit Ragamuffin Band bag sig. På disse koncertoptagelser er det dog Mullins alene enten med klaver eller guitar. Hans mest kendte lovsang Awesome God bruges stadig idag.

Denne sang er nu ikke med her, men den er også blevet indspillet for nyligt af gruppen Point Of Grace, ligeledes i anledningen af “jubilæet”. Rick Elias fra hans Ragamuffin band siger, “at om 100 år vil vi stadig synge hans sange”. Rick fik selv en fin solokarriere efterfølgende.

Man får her 21 sange. Nogle er kendte sange, indspillet fx af Amy Grant, men der er også sange, man ikke har hørt før og derfor er “helt nye”. Mullins døde i en bilulykke, og mange artister i dag er stadig inspireret af Mullins liv og musik. Han var ikke den typiske artist. Han var meget ærlig og talte imod de ting, han ikke brød sig om i musikindustrien og i kristenheden. Han ville blive tilbage i timevis efter koncerterne og snakke med mennesker.

Han opgav sit liv med berømmelse og valgte istedet at leve i et indianer-reservat, hvor han lærte børn musik og delte evangeliet om frelsen i Jesus. Han havde en særlig evne til at samle folk. Der kommer en udgivelse mere fra arkiverne i juni måned med titlen ‘Worktapes…More Songs of Rich Mullins’. Det lyder også som det kunne blive en spændende udgivelse.

At der stadig er interesse for Rich Mullins er tydeligt. I efteråret blev der lavet en hyldestplade med titlen Bellsburg, hvor forskellige kristne gik sammen og indspillede nogle af Mullins sange. Denne plade røg ind som nr. 1 på iTunes kristne hitliste.

Kunstner: Rich Mullins & Bellsburg Sessions

Titel: Deep Valley

Genre: Pop/Lovsang

Tilgængelighed: Itunes.dk – Pris: 69 kr.

Se også