317 ledere og potentielle ledere var sidste weekend samlet for at lytte til nogle af de mest inspirerende ledere fra hele verden.
En af disse inspirerende ledere var den kun 35-årige dansker Rasmus Ankersen, som i en ung alder er blevet bestyrelsesformand i fodboldklubben FC Midtjylland, der i øvrigt er regerende danske mestre. Han talte om, hvor vigtigt det er, at man opretholder ”sulten” efter at blive bedre eller udvikle sig. Som eksempel trak han det primitive – men dog verdens mest succesfulde – træningsanlæg fra Jamaica frem. Her har de produceret verdens bedste løbere, men de fysiske forhold for løberne er med vilje ikke særligt gode.
Nej til at være vellidt
Møderne var en blanding af undervisning på storskærm afbrudt af musikalske indslag, små inspirerende videoer, tid til personlig refleksion og samtaler med sidemanden. Og selvom konceptet kan lyde mærkeligt, så fungerede det endnu engang rigtig godt. Man kan godt se, at talerne er filmet med henblik på at kunne ses på skærme i hele verden.
Dr. Nthabiseng Legoete, som – med succes – kæmper for, at sydafrikanere kan have adgang til et godt sundhedssystem, talte om, hvordan visionen og måden, vores vision udholder sig på, ikke er det samme. Vi skal være fleksible og være klar til at ændre formen, hvis nødvendigt, sagde hun.
Hun talte desuden om, at ledere må lægge ønsket om at være elsket og vellidt af andre væk, så det ikke skærmer for visionen.
Kampen inden i os
Den energiske Erwin Mcmanus talte om sin kræftsygdom og om, hvordan vi let kommer til at leve, som om vi aldrig dør:
– Men vi vil dø. Derfor skal vi leve, som om det var sidste dag. For dagen kommer ikke igen, sagde han og talte imod den frygt, som mange kæmper med:
– Friheden ligger på den anden side af din frygt. Storheden er på den anden side af smerten, selv for Jesus var storheden på den anden side af smerten, sagde han og opfordrede os til at være med i Guds historie for verden:
– Når du er med i en større historie, så kan du ikke fejle. Det forstørrer bare historien og plottet i den.
Simon Sinek, som blandt andet er blevet kendt gennem videoer på de sociale medier, talte om forskellen på målspil og frispil.
– Vi bruger sportsanalogier for at tale om vores virksomheder, men det er ikke det samme, sagde han og forklarede, hvordan det handler om at have en såkaldt frispiller-mentalitet på arbejdet. Det handler om forskellen på at leve efter kortsigtede mål som penge, karriere, førstepladser osv., eller at leve for en sag, som man tror på. Når man gør det sidste, kæmper man ikke imod andre, men imod sig selv. Og det er bedre i længden og også langt mere tiltrækkende. Flere ressourcer fra de mange talere kan i øvrigt fås via
globalleadership.org.
Emma Frederikke Jensen, 24 år og kommer i Vanløse Frikirke. Med for anden gang:
– Jeg tror egentlig mest det er en opmuntring til at lede og være en del af et arbejdsfællesskab som et helt menneske og være autentisk. Det der med, at man godt må fejle og lære af sine fejl, har været en god pointe. Og at have tillid til både sig selv og andre.
– Simon Sinek gjorde stærkest indtryk på mig. Han talte om forskellen på målspil og frispil. Det, synes jeg bare, var en ret vigtig skelnen i forhold til, hvor man lægger sit fokus. Det var ret nyt for mig.
Frederic Søndergaard, 24 år, frivillig leder i Kirken i Kulturcenteret i København. Med for anden gang:
– Jeg synes, der har været mange gode indtryk, som jeg kan tage med mig. Specielt en, der hedder Julien Funt, snakkede om kommunikation. Om 2D og 3D kommunikation. 2D er meget sms, e-mails osv., og 3D er den menneskelige kommunikation og nærværet med andre mennesker. Hun snakkede meget om at adskille de to ting, og det, synes jeg egentlig, var meget spændende.
– Jeg har siddet og tænkt meget konkret på et team, som jeg er med på, hvor vi planlægger pinsekirkens teenagelejr, GAF på Sommercamp. Der kan jeg bruge mange ting konkret. Jeg tænkte det meget ind i kontekst, det hjælper mig til at huske det hele, og hvad der har været vigtigt.
Laura Ovesen, 25 år, fra Aarhus. Med for tredje gang:
– Jeg valgte det her koncept GLS, fordi det giver mening at investere i sig selv for også at kunne hjælpe andre bedre. Og så er det bare rigtig gode værktøjer til at gøre det. Både helt konkret, men også meget abstrakt.
– Jeg har fået nogle nye perspektiver og noget nyt lederskabstræning, og jeg tror, det der har været meget fokus på, og som var et gennemgående tema, var, at man bare skal gøre et eller andet. Det er bedre end at gøre ingenting. Og så må man bare fejle og tage nogle chancer. Det synes jeg har fyldt meget. Men også vigtigheden af de mennesker, man har omkring sig. Det handler ikke så meget om regnskaber og den slags – men i stedet, om man kan finde ud af at møde dem, man arbejder sammen med?
