For et par år siden bragte satiresiden babylonbee.com en historie om, at en amerikansk landsretsdommer havde givet Chris Tomlin et påbud om at stoppe med at tilføje omkvæd til ganske udmærkede salmer.
Det er uvist, om Simon Pedersen har læst den historie, men han har tilføjet både et omkvæd og et c-stykke til Ingemanns og Weyses “I østen stiger solen op”. Det resulterede i, at denne anmelders “gamle sure mand” stak sit hoved frem. Spørgsmål som: “Skulle det nu være noget?” og “Hvad fejlede den sang egentlig, siden den ikke bare kan synges, som den er blevet i mere end 180 år? Jeg mener, den er 12 år ældre end grundloven!” Men den gamle sure mand er ikke den eneste, som skal have taletid i denne anmeldelse.
Simon Pedersen tager flere af sine tidligere sange med på det album. “Han elsker mig”, “Fred være med dig” og “Jeg overgiver mig“ findes her i mere eller mindre nyfortolkede udgaver i forhold til tiden med Skywalk.
Der er kommet en ret fin udgave af Salme 23 med på pladen, og det er måske albummets stærkeste nummer. Og den gamle missionshusslager “Lær mig at kende dine veje” har også fået ny melodi og indpakning.
Man må sige, at Simon Pedersen ikke står tilbage for udfordringerne. At gendigte på en af Ingemanns salmer og at sætte musik til Salme 23, som måske er en af de salmer, der er brugt allerflest forsøg på at synge på en ny måde, uden at det bliver tåkrummende, er en bedrift. Det er nu engang beundringsværdigt, at se for en gammel sur mand. Godt gået unge mand!
