Kristin vil gerne træne ”omvandrende bibler”

”Forestil dig, at du lever i et mundtligt samfund. Al kommunikation foregår mundtligt – ansigt til ansigt, over telefonen eller med lydbeskeder på WhatsApp. Du lærer ved at lytte og gennem samtale. Dit folk har en rig skat af visdom og historier, der overleveres mundtligt. I har virkelig god hukommelse, og I ved, hvordan man fortæller en historie, så den fænger”.

Sådan indleder Kristin Westh et nyhedsbrev om en virkelighed, som er meget anderledes end den, de fleste danskere kender. Kristin vil efter at have afsluttet sin uddannelse i Canada rejse til et land i Afrika, hvor mange hverken kan læse eller skrive.

Bibelen kan oversættes med både lyd og tryk

Hvordan kan en mundtlig kultur så opnå ejerskab, når det gælder bibeloversættelser?

– Processen er lidt en blanding mellem skriftlighed og mundtlighed. Der skal stadig være en ekseget på oversætterteamet, der er helt hjemme i at læse og skrive, men oversætterne behøver ikke at kunne læse og skrive. Slutproduktet kan sagtens være både en lydbibel og en trykt Bibel, hvis det er relevant for lokalsamfundet.

Omvandrende bibler

Den vigtigste del af processen består i, at oversætterne skal lære teksten virkelig godt at kende helt indefra. Derfor vil oversætterne genfortælle teksten for hinanden ved hjælp af symbolske genstande, som de kan lægge ud på gulvet i rækkefølge. Ved at fortælle igen og igen bliver de godt bekendt med teksten. De lærer den at kende indefra, og den går fra hjernen til hjertet. Herefter kan de begynde at optage den første kladde af en oversættelse.

Denne metode er blandt andet blevet brugt blandt Juang-folket i Indien. En stor fordel er, at dele af Bibelen hurtigt kan gøres tilgængelige for folket, efterhånden som de bliver optaget. Men ikke nok med det, én af oversætterne på teamet siger det så fint: ”Vi er omvandrende bibler!” Tænk, en styrke at have mennesker og ledere blandt folket, som kender Bibelen så dybt – og slet ikke kan lade være med at dele ud af den!

Grønne bibler virker bedst

Det tager masser af tid og kræfter at oversætte Bibelen til et lokalsprog. Og det ville være tragisk, hvis biblerne skulle ende deres dage på et lager.

– Et af de fag, jeg følger i dette sommersemester, hedder Scripture Engagement. Her taler vi om, hvad vi kan gøre for at sikre, at Bibelen bliver brugt mest muligt, og at Guds ord bliver integreret i menneskers hverdag. Der er mange faktorer, der spiller ind: Modersmålet: Den første forudsætning er, at Bibelen er oversat til et passende sprog, så folk ikke skal læse den på et fremmedsprog. Udseendet: En anden forudsætning, som jeg ikke selv havde tænkt videre over, er Bibelens udseende. Der kan være forskellige krav til, hvordan en hellig bog skal se ud, for at folk anser den for at være troværdig. En af mine undervisere fortalte om en kvinde i et muslimsk samfund, der var blevet kristen. Hun havde før taget en bibel med hjem, men hendes mand viste ingen interesse for den.

Så blev der udgivet en bibel med grøn forside med guldudsmykning, sådan som Koranen ser ud mange steder. Hun fik et eksemplar med hjem og begyndte at læse i den. Da hendes mand spurgte, hvad det var for en bog, svarede hun, at det var en bog om profeterne. Han blev nysgerrig, og de begyndte at læse i den sammen. Nogle måneder senere blev manden også kristen, slutter Kristin Westh.