Andet album i nyere tid fra småbys-poeterne holder stilen.
Smalltown Poets havde deres storhedstid fra 1990-2004, men fik blod på tanden igen i 2018 med albummet Say Hello.
Her er en værdig opfølger med den mystiske titel NWxSE. Jeg har så læst mig til, at titlen skyldes at bandet har indspillet albummet virtuelt (hver for sig).
Nogle i Northwest-regionen af USA, de andre i Southeast. Man kan absolut ikke høre, at de ikke har været i samme rum, da de indspillede dette album. Det lyder ikke bare normalt, men ganske godt.
Det er ikke et langt album. 35 minutter fordelt på 10 sange, men det holder og er absolut godkendt.
Michael Johnston er ikke en imponerende sanger, men han leverer varen på en følsom og melankolsk måde. Der er visse ligheder med REM-forsanger Michael Stipe.
På enkelte af sangene er der også ligheder med det gamle U2. Især trommespillet minder derom.
Det er et helstøbt album, vi har med at høre. Ikke bare nogle få gode sange, der skiller sig ud fra de andre, men der er en helhed i lydbilledet; og albummet skal høres flere gange før man ligesom “har hørt det ordentligt”.
Det bliver bedre, jo flere gange man hører det.
Man kan godt høre, at Smalltown Poets er et erfarent band, der hviler i sig selv og ikke føler, at de har behov for at imponere, men bare nyder at hygge sig med at lave god musik.
Hvis nogle sange alligevel skal fremhæves, så må det blive ‘Couldn’t See It’ fordi den skiller med ud med lidt flere harmoni-stemmer end de andre sange og en stærk melodi og den poetiske sætning: “I am the Love you fell into.”
Sangen ‘Monaco’ stikker også ud på en god måde. En uptempo sang med en god energi (de fleste af sangene er mere til den stille side). ‘Real Time’ er også god.
Kunstner: Smalltown Poets
Titel: NWxSE
Genre: Pop/Rock
Download: itunes.dk. Pris: 69 kr.
