En værdig opfølger til succespladen I Know a Ghost fra 2018. Med sit lange skæg, briller og kasket er Crowder måske ikke lige det, man forbinder med en en kendt musiker og lovsangsleder.
Han er en ganske erfaren herre. Selvom dette kun er Crowders 4. plade, har han også udgivet seks albums under navnet David Crowder Band (en gruppe bestående af seks personer) + en opsamlingsplade, to live-indspilninger og en masse EP’er. Han blander stadig stilarter, som det passer ham, hvilket gør det svært at sætte ham i kategori. Men hvad gør det, når bare det er godt? Han droppede bandet og gik solo i 2012.
Forhistorien er, at David Crowder gik på det kristne universitet Baylor University, og han undrede sig over, at halvdelen af eleverne slet ikke gik i kirke. Så mens han stadig var elev, startede han kirken University Baptist Church i Waco, Texas sammen med Chris Seay. David ledte lovsangen. Musikere kom til, og kirken voksede.
Efter noget tid hørte Louie Giglio dem og foreslog, at deres musik burde nå længere ud, og sådan startede David Crowder Band. Selvom de ofte var ude på turné, prioriterede de at være i hjemkirken de fleste søndage. Efter bandet blev opløst, dannede fire af medlemmerne gruppen The Digital Age.
Jeg kunne ikke få armene ned efter Crowders forrige plade, og denne skive er en værdig opfølger. De bedste sange er titelsangen Milk & Honey, hvor der er en god blanding af banjo og elguitar. Higher Power en sej hip hop/gospelsang med en enorm energi og en gæsteoptræden af Hulvey. Lovsangen Who’s Gonna Stop The King, hvor svaret må være: Ingen (hvilket også synges). Og den dybtfølte The Anchor.
Vil du have en ny lovsangsplade, der ikke lyder som typisk lovsangsmusik? Så investér i Milk & Honey.
